Simon Terp

Mag.art. i filosofi, oversætter fra tysk.

 

”Mit aktuelt 44-årige liv kan groft, men uhyggeligt præcist, udlægges kronologisk som døgenigt, snedker, mag.art. i filosofi og i snart ti år selvstændig oversætter, tekster og i det hele taget ganske generelt ordsmed, ofte til gene for de nærmeste og forhåbentlig til glæde for kunderne. Når jeg ikke sidder hjemme og nørkler med sprog, og når min hustru og vores fem børn muliggør det, tager jeg bukser på og kæmper mig over på den anden side af vejen i Odense, hvor jeg bor. Der ligger TV 2, som jeg også tekster for. I fritiden vælter jeg rundt i surdejsbrød, mens jeg af al magt forsøger at holde mig fra også at begynde at fermentere alt, der kommer i vejen for mig. Lidt kontrær må man være.”