Kunsten ikke at være for styret

Kunsten ikke at være for styret tager en svær udfordring op: rense navnet på politisk liberalisme i forhold til neoliberalisme. Ved at stille det ældgamle spørgsmål om “god styring” fortsætter Monod Michel Foucaults refleksioner over regeringsmæssighed, samtidig med at han tilføjer en kritik af den betydning som begrebet styring har arvet fra New Public Management. Filosoffen opfordrer til en anerkendelse af autentisk politisk liberalisme som et grundlag for at opnå en nødvendig balance mellem modstridende magter og for at indføre begrænsninger for statslige beføjelser.