Når skoven brænder kigger nærmere på fænomenet megafires: store, uforudsigelige og ukontrollerbare skovbrande – et symbol på den antropocæne tidsalder. Brandene forårsages i lige så høj grad af menneskelig aktivitet som af naturen selv og bliver under filosoffens blik et socialt fænomen og et politisk emne.
Selvom det at kontrollere brande er blevet en del af civilisationsprocessen, adskiller megafires sig ved deres intensitet, hurtige spredning, rækkevidde, gentagelser og især ved deres uovertrufne miljømæssige og menneskelige indvirkning. De tilbyder således et perfekt udgangspunkt for at undersøge forholdet mellem mennesker og natur, samt betingelserne for at beskytte den menneskelige eksistens.