Marie NDiaye begyndte at skrive omkring 12-13-årsalderen, og var kun 18 år, da hendes første værk Quant au riche avenir (1985) blev udgivet. Hun har studeret lingvistik på Sorbonne-universitetet og modtog et legat fra det Franske Akademi til at studere et år i Villa Medici i Rom. Hun modtog i 2009 den franske Goncourt Pris for sin roman Trois femmes puissantes (Tre stærke kvinder).
Marie NDiaye er frem for alt forfatter, men hun har også skrevet teaterstykker, bl.a. Papa doit manger (2003), som i dag er en del af repertoiret på La Comédie Française. Hun modtog i 2012 prisen Le Prix du Théâtre, af det Franske Akademi.
Photo: Francesca Mantovani © Editions Gallimard