2020 har været et år præget af Covid-19 og oliemarkedets sammenbrud, hvilket har udløst historiske omvæltninger fra Mellemøsten til Europas forstæder. Fredsaftale mellem Israel og tre nye arabiske stater i Golfen og i Afrika, men stridbarhed fra Erdogans Tyrkiet, som benytter uroen i verden, som Trump administrationen kun har befordret, til at spille sit islamistiske og nationalistiske kort – sidst men ikke mindst en opsigtsvækkende opblussen i Europa af den jihadistiske terrorisme, som hærger i Frankrig og Østrig under en ny form.
Under disse seismiske rystelser eksploderer Beyrouth, flygtninge og illegale strømmer til Europa, og præsident Erdogan re-islamiserer Hagia Sophia i et forsøg på at genetablere Istanbul som center for en verdensomspændende islam, mens pandemien affolker den store pilgrimsfærd til Mekka.
Disse alliancer og brud udgør konteksten for de nye terrorhandlinger, som finder sted på europæisk jord i efteråret. De trækker på en stemning, skabt af islamistiske ”vredesentreprenører”, som giver næring til hadet mod ”blasfemikerne” på den ene side, ”korsfarerne” på den anden – mens Joe Biden skal genoprette tilliden til Amerikas allierede.