Verdens produktion af plast forventes at fordobles inden 2040. Oprydning af strande og forbud mod vatpinde vil ikke være tilstrækkelige til at fjerne truslen. Industrien lover en økonomisk indsprøjtning på 1,5 milliarder dollars for at styrke genanvendelsen af plast. For sin del regulerer EU engangsplastik, samtidig med at det lader den britiske milliardær Jim Ratcliffe og hans virksomhed Ineos bygge en enorm produktionsafdeling i Antwerpen havn, som forsynes med amerikansk skifergas. I sin egenskab af flagskibsdestination for vestligt affald, fungerer Asien fremover som planetens foretrukne skraldespand.
På samme måde som tobaksindustrien i sin tid gjorde det, og senest Monsanto, bestræber virksomhederne sig på at skabe tvivl og minimere farerne for på den måde at aflede opmærksomheden fra den skjulte del af isbjerget. For ud over den synlige forurening, som plastikken forårsager, forgifter den os også i vores hverdag. En umærkelig gift, skabt af sundhedsfarlige tilsætningsstoffer og mikropartikler, som gennemsyrer luften, vandet, jordene og kroppene. Forurening, klimafare, øget dødelighed, nedgang i fertilitet… Plastik er ikke længere fantastisk.
Fra Kina, verdens førende plastproducent, til industrialiseringsstrategier for Afrika, det nye marked, som skal erobres, over « Death Alley » i Louisiana og dets rekordhøje forekomst af kræft, byder vi velkommen indenfor hos en industri, som forgifter os, men ikke kender til krisen.