Manden, som her fortæller om sig selv, har Aspergerssyndrom og elsker sandhed, gennemsigtighed, scrabble, logik, flykatastrofer og Sophie Sylvestre, en gymnasiekammerat, som har ikke har set i tredive år. Den menneskesky modstander af det ordinære sociale instinkt lider under messepræstens overdrevede pæne ord om sin afdøde bedstemors gode egenskaber under hendes begravelse. Samtidigt drømmer han om at opleve en kærlighed uden bekymringer og påskud med Sophie Sylvestre og om at skrive en afhandling om huskriminologi.
Heldigvis elsker han også ensomheden.