“Jeg forstår ikke, hvorfor kærligheden mellem en mor og en søn ikke skulle være præcis ligesom alle andre former for kærlighed. Hvorfor skulle man ikke kunne holde op med at elske hinanden. Hvorfor skulle man ikke kunne afslutte forholdet. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke én gang for alle bare kunne være fuldkommen ligeglade med kærligheden.”
Constance Debré fortsætter den søgen, som hun begyndte i Play Boy, en søgen efter mening, efter et sandfærdigt liv, efter et godt liv. Efter spørgsmålet om identitet kommer spørgsmålet om vores forhold til andre og om kærlighed i alle dens former, fra moderkærlighed til variationer af forelskelse. Skal vi godtage alt det, der sker med os, for at være frie? Skal vi kunne rumme alt, selv vores egne nederlag? Kan man vende sorgen?